|
|
|
|
Kunstuger er uger, hvor man kommer tættere på kunsten og kunsthåndværket. Tættere på kunstneren og kunsthåndværkeren.
Hvad er kunstuger?
To uger om året uden for højsæsonen sætter Toppen af Danmark fokus på kunst og kunsthåndværk. Disse uger kaldes Kunstuger – Arts & Crafts. I disse uger arrangerer områdets kunstnere og kunsthåndværkere oplevelser for turister.
Hvornår er det?
2011: Uge 20 og 38 2012: Uge 18 og 38
Hvem kan være med?
Alle kunstnere, kunsthåndværkere, museer, gallerier og andre, som arbejder med kunst og kunsthåndværk i Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner indbydes til at arrangere oplevelser for turister i disse to uger. Målet er, at der foregår noget på alle dage i kunstugerne.
Hvad indeholder et arrangement i en Kunstuge?
Et arrangement i kunstugerne er mere end en åben butik/galleri, mere end en udstilling. Der skal være tilbud om noget ekstra.
Kunstugen indeholder arrangementer, hvor man kommer tættere på kunsten og kunsthåndværket, tættere på kunstneren og kunsthåndværkeren. Læs mere om kunstugerne
|
|
|
Hvordan tilmelder man et arrangement til kunstugerne?
Arrangementer tilmeldes til kunstugerne og til den fælles markedsføring. Ønsker du at tilmelde et arrangement til kunstugen 18 i 2012, kan det ske her:
Tilmelding på nettet
For at kunne deltage i kunstugerne skal man udfylde skemaet og man forpligter sig til at afholde arrangementet på det beskrevne tidspunkt eller at afmelde det, så ingen gæster kommer til en lukket dør. Deadline for tilmelding af arrangementer er 1. februar 2012.

|
MARKEDSFØRING
Det er gratis for kunstnere, kunsthåndværkere, gallerier og museer at være med i kunstuge 18 i 2012 og den fælles markedsføring som Toppen af Danmark laver. Læs mere om den fælles markedsføring
Alle arrangører markedsfører også selv arrangementet.
På alle materialer, som handler om kunstugerne, bruges dette logo. Alle arrangører af oplevelser til kunstugerne er velkomne til at bruge logoet. Logo (844kb)
|
|
|
|
|