|
|
|
|
Rubjerg Fyr styrter formentlig i havet om 15-20 år. Havet gnaver sig tålmodigt ind fra vest. Denne dramatiske skæbne var ikke til at forudsige, da man i år 1900 byggede Rubjerg Fyr på knudens højeste punkt, ca. 60 meter over havet. Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Tre medarbejdere havde et slidsomt arbejde.
|
Et par km syd for Lønstrup har naturen skabt et sceneri, der kun kan opleves netop her. En gigantisk vandreklit har i løbet af et årti næsten tildækket Rubjerg Fyr og tilhørende bygninger.
Ironisk nok var her sandflugtsmuseum, indtil sandet i slutningen af forrige århundrede blev så generende, at man valgte at flytte museet.
Fyret forsvinder om 15-20 år
Fyret trues også af havet, der tålmodigt gnaver sig ind fra vest. I gennemsnit drejer det sig om et par meter om året, og med de tilbageværende 20-30 meters afstand mellem fyr og hav, kan man med almindelig hovedregning hurtigt finde frem til, at fyret formentlig vil forsvinde i 2020'erne.
Denne dramatiske skæbne var ikke til at forudsige, da man i år 1900 byggede Rubjerg Fyr på knudens højeste punkt, ca. 60 meter over havet. Med over 200 meter ud til kystskrænten og med kun ringe tegn på sandflugt, kan man næppe bebrejde bygherrerne, at de ikke forudså problemerne.
|
Køkkenhave sandede til
Allerede få år efter at fyret var taget i brug, begyndte problemerne. Bygningerne skabte læ for det fine sand, der blev blæst op fra den stejle skrænt, og inden længe var der dannet klitter mellem fyret og havet. Fyrmesterens køkkenhave sandede til, og brønden blev fyldt.
For at dæmpe sandet beplantedes klitten med marehalm - med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. I løbet af få årtier lå sandet så højt, at det til tider var umuligt at se fyrlyset fra havet.
|
|
Kunne ikke høre tågesignaletAllerede i 1920'erne måtte man jævnligt bortkøre store mængder sand, og i begyndelsen af 1950'erne var klitten vokset så meget, at skibene ikke længere kunne høre tågesignalet.
Der var på et tidspunkt overvejelser om forhøjelse af tårnet, men de blev opgivet og 1. august 1968 slukkedes fyret for sidste gang.
Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge igennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km.
I 1906 blev gassen afløst af petroleum, og i 1934 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet.
|
Slidsomt arbejdeFyret var fra starten bemandet med en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt. Ikke mindst de første år med gasdrift. I storm skulle der holdes øje med skibe i nød. De fugle, som var fløjet mod linsehuset, skulle indsamles til Zoologisk Museum. Maskiner skulle holdes funktionsdygtige, bygningerne skulle kalkes og males ude og inde, og sandet holdes fra døren. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten ændres til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at "æde" fyrbygningerne. |
Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn.
"Sand og sandflugt"Fyrkomplekset sorterer under Miljøministeriet og dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om "Sand og sandflugt" og om fyrets historie. Udstillingen er nu flyttet til Strandfogedgården et par km sydligere ved Rubjerg gamle Kirkegård.
Lønstrup Klint På den 15 km lange kyststrækning fra Lønstrup til Løkken har man en enestående mulighed for at studere et tværsnit af landskabets historie. Den imponerende kystskrænt kaldes Lønstrup Klint, og den højeste og mest markante del er Rubjerg Knude.
Det højeste punkt Det højeste punkt ved Rubjerg Knude er ca. 90 meter over havet. Disse 90 meter omfatter ca. 50 meter regulær klint og ca. 40 meter klit opbygget af flyvesand. Klitdannelsen har især været kraftig de seneste 50 år. Dette ses tydeligt ved Rubjerg Knude Fyr, hvor klitten i perioder har været lige så høj som fyret.
|
|
|
|
|